NESTOR JULEARRANGEMENT
afholdes i kantinen ved Trøjborgkomplekset (i bygningen til højre for indgangen fra Willemoesgade)
Tirsdag den 13. december, kl. 16-18. Arrangementet gennemførtes med ca. 70 deltagere. Der var en del afbud og udeblivelser.
Museumsinspektør Jan Gruwier Larsen, Naturhistorisk Museum, vil holde foredrag for os om NISSEN.
Jan har udgivet en lille bog: Nissens Naturhistorie .
Nisser er en lille, ekstremt skovtilpasset mennesketype, som har levet i den danske natur i årtusinder. I perioder har nissernes kontakt til mennesker været ret omfattende, og der kendes hundreder af troværdige øjenvidneberetninger om mødet med nisser. I dag lever nisserne skjult og tilbagetrukket i de danske skove, "men hvis vi går ud og leder, vil vi helt sikkert finde spor efter nissernes aktivitet", påstår forfatteren til denne revolutionerende nyvurdering af nissens naturhistorie - en finurlig, men strengt videnskabelig beretning om nissens opståen og udvikling.
Efter foredraget er der glögg og æbleskiver på Nestors regning.
Der kan købes øl og vand.
Specielt til dette arrangement er der mulighed for at foreningens medlemmer kan tage LEDSAGER med.
TILMELDING: Af hensyn til serveringen vil vi gerne vide hvor mange der kommer. Send venligst en mail til ankerstjerne@email.dk eller ring 86146582 senest tirsdag den 6. december,
Arrangementet gennemførtes med ca. 45 deltagere.
Foreningen indbyder til foredrag med efterfølgende spisning.
Professor Jørgen Grønnegaard Christensen, Statskundskab, holder foredrag om
DEN NYE REGERINGS GRUNDLAG OG ORGANISERING.
Buffet i Matematisk Kantine.
Kantinen har aftenåbent af hensyn til Folkeuniversitetet. Man melder sig til spisning OG BETALER SELV. Vi sørger for en samlet tilmelding. Buffeten koster kr. 75,00. Man kan købe drikkevarer, kaffe mm Se i øvrigt http://www.matkant.dk/
MØDETID: Torsdag 17. november 2011, kl. 17.00
STED: Bygning 1531 (Matematisk Institut), lokale 119 (auditorium D2). Auditoriet ligger tæt ved indgangen til Matematisk Institut.
TILMELDING TIL SPISNING: ankerstjerne@email.dk eller tlf.: 8614 6582 senest torsdag 10. november.
AFBUD: Vær venlig at melde evt. afbud samme sted.
PROGRAM:
17.00-18.30 Foredrag
19.00-20.00 Spisning. Kantinen lukker kl. 21.15
INDBYDELSE TIL TRAVETUR I HASLE BAKKER OG SKJOLDHØJKILEN
Torsdag den 13. oktober 2011 kl. 14.00. Arrangementet gennemførtes med 10 deltagere.
Fra de kunstigt anlagte bakker er der en flot udsigt over hele byen. Vi behøver dog kun at bestige én af dem! Skjoldhøjkilen er nyanlagt med fine stier, legepladser og shelters samt gangbroer over sumpområder. Turen er ca. 8 km lang (små 2 timer). Hvis nogle af jer synes, det er for langt, er der mulighed for at hoppe på linie 3A tilbage til byen, når vi er nået ca. halvvejs.
Desværre er der på denne tur ikke mulighed for at slutte af med spisning, så derfor foreslås en eftermiddagstur med egen medbragt kaffe.
Vi mødes på parkeringspladsen ved Jernaldervej lige efter Ellekærskolen.
Bus nr. 3A kører fra Rutebilstationen i retning mod Tilst kl. 13.35 og fra Banegårdspladsen kl. 13.37 og er fremme ved Ellekærskolen kl.14.00. (Første stoppested efter at bussen har krydset Ydre Ringvej). Gå over vejen og 150 m længere frem. Så er I der. Vi venter naturligvis, til vi har set bussen komme. Turen slutter samme sted.
Tilmelding er ikke nødvendig. Bare mød op! Der vil under alle omstændigheder – og uanset vejret - være en af os fra bestyrelsen, som møder op og går med på turen.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Mols udflugt
ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011
til DMU (Danmarks Miljøundersøgelser), AU Mols på Kalø Hovedgård og til Mols Laboratoriet.
Arrangementet gennemførtes med ca. 45 deltagere.
MØDETID OG STED: kl. 8.45 på Ny Munkegade ud for Matematisk Kantine.
TILMELDINGSFRIST: Fredag 16. september. Der er 58 pladser i bussen, så tilmeldingen er efter først til mølle princippet. Fristen skal overholdes.
PRIS: Tilmelding sker ved indbetaling af kr. 200,00 til Nestors konto: Registreringsnummer 3635, kontonummer 3635 127 465. Alt på turen er indbefattet i denne pris.
For at vi kan identificere de medlemmer, der har betalt, er det VIGTIGT at medlemmets fulde navn oplyses ved indbetalingen. Sker overførslen via netbank skal navnet stå FØRST under Meddelelser til modtageren. Det er ikke nødvendigt at angive formål.
AFBUD: Vær venlig at melde evt. afbud til ankerstjerne@email.dk eller tlf. 8614 6582. Hvis det sker meget tæt på begivenheden kan I bruge mobil 2448 3344.
PROGRAM:
09.00 Bussen kører fra Ny Munkegade til Kalø Hovedgård og Kalø Jagtslot.
10.00-12.00 Forskningschef Axel Bo Madsen arrangerer sammen med en kollega en rundvisning på DMUs Kaløafdeling. Vi får en rundvisning i to hold. Vi får fortalt om DMU og om stedets bygninger og historie.
12.15 Busafgang mod Mols Laboratoriet, som hører under Naturhistorisk Museum.
12.30 Vi spiser den medbragte mad – leveret af Matematisk Kantine.
13.45 Bo Skaarup, som er Projekt- og formidlingsansvarlig i Nationalparksekretariatet, holder et ½ times foredrag om Nationalpark Mols Bjerge.
14.30-15.30 En guide fra Naturhistorisk Museum arrangerer en tur i landskabet omkring os.
16.00 Afgang mod Århus.
17.00 Forventet ankomst til Ny Munkegade.
Venlig hilsen og god tur
Ole Øhlenschlæger Madsen
Formand.
Arrangementet gennemførtes med fuldt deltagerantal 57.
I år går sommerudflugten ONSDAG DEN 24. AUGUST 2011 til Danmarks Saltcenter i Mariager og Hobro Gasmuseum.
MØDETID OG STED: kl. 8.15 på Ny Munkegade ud for Matematisk Kantine.
TILMELDINGSFRIST: Fredag 12. august. Der er 57 pladser i bussen, så tilmeldingen er efter først-til-mølle princippet. Fristen skal overholdes.
PRIS: Tilmelding sker ved indbetaling af kr. 275 til Nestors konto: Registreringsnummer 3635, kontonummer 3635 127 465. Bortset fra drikkevarer til frokosten er alt på turen indbefattet i denne pris.
For at vi kan identificere de medlemmer, der har betalt, er det VIGTIGT at medlemmets fulde navn oplyses ved indbetalingen. Sker overførslen via netbank skal navnet stå FØRST under Meddelelser til modtageren. Det er ikke nødvendigt at angive formål.
AFBUD: Vær venlig at melde evt. afbud til nestor@au.dk eller tlf. 86146582. Hvis det sker tæt på begivenheden kan I bruge mobil 24483344
PROGRAM:
08.30 Bussen kører fra Ny Munkegade. Vi medbringer kaffe/te og rundstykker.
10.00 Besøg på Danmarks Saltcenter, Mariager.
12.15 Busafgang mod Hobro.
12.30 Ankomst til frokost på CAFÉ KAJ. 12.30. Menu: Fiskefilet, tarteletter, ost og frugt. Efter frokosten går vi langs havnen hen til Gasmuseet. En kort tur på 300 m. Der er mulighed for at køre med bussen.
13.45 Besøg på Hobro Gasmuseum.
15.45 Afgang mod Restaurant Bramslev Bakker til kaffe/te med ½ bolle og lagkage.
16.45 Afgang mod Århus.
18.15 Forventet ankomst til Ny Munkegade.
DANMARKS SALTCENTER, MARIAGER www.saltcenter.com/
Saltcentret, der åbnede i 1998, ligger meget smukt ned til Mariager Fjord.
Jens Vellev, som mange allerede har mødt i forbindelse med hans foredrag om Thyco Brahes grav, har en stor andel i centrets eksistens. I 1990 startede han Projekt Salt, som siden har udviklet sig efter hans idéer om at formidle viden, således at der nu er to steder i Danmark, Læsø og Mariager, hvor man kan lære noget om saltudvinding og saltets betydning i historien.
I Saltcentret er der mulighed for både at få forøget sin viden om salt og også for at få anderledes oplevelser. Saltcentret er opbygget, så der er noget at opleve for både børn og voksne. Der er en stor udstilling om saltets kulturhistorie, så man får et godt indtryk af saltets betydning, og hvorfor det ofte er blevet kaldt det hvide guld.
På Saltcentret har man verdens største samling af saltskåle, 1.553 stk., i mange forskellige materialer og udformninger. Der er en saltbiograf, hvor man kan se film om saltproduktion på forskellige lokaliteter, blandt andet fra en meget stor saltmine i Polen, hvor der både er kirke og tennisbane, og hvor der har været opstaldning af heste og vist nok også hesteopdræt nede i minen. Der er en stor saltbutik, hvor man kan købe sydesalt eller forskellige kryddersalte, og for de, der har lyst og har husket badetøjet, er der mulighed for at bade i Det Døde Hav, hvor temperaturen er behagelig og opdriften gør det næsten umuligt at gå under.
Man kan også besøge Den Underjordiske Saltmine, der er opbygget som en gammel saltmine; man kan besøge Sydehytten, hvor man syder salt som i Middelalderen, eller Gårdhaven, med et udvalg af salttålende vækster.
På en guidet tur får vi fortalt om både den lokale saltproduktion, om saltproduktion i andre regioner og også historiske oplysninger om saltets betydning.
Der vil være god tid til at gå omkring på egen hånd.
GASMUSEET, HOBRO www.gasmuseet.dk Se billeder af Gasmuseet ved at gå ind på forsidens næstsidste menupunkt: Gasmuseet fra Flickr
Dette store museum blev oprettet for godt 12 år siden. Rammerne er det oprindelige Hobro Gasværk, som blev oprettet i 1898. Gasmuseet er det eneste museum i Danmark, der fortæller bygassens historie. Alle gasværkets bygninger er bevaret og specielt de to restaurerede gastanke er sjældne syn i Danmark.
I 1950 var der 150 aktive gasværker, det sidste lukkede i 1983 kort efter at naturgassen var kommet til Danmark først fra Tyskland i 1982 og fra Vesterhavet i 1984.
Gasmuseet har en serie af udstillinger med ganske beskrivende titler: Fra bygas til naturgas. Det flasker sig. Da farmor var ung. Lightersamlingen. Brintuniverset.
Vi har bedt om en rundvisning ud fra nøgleordene: Hobro Havn og Hobro Gasværk, fra bygas til naturgas, Brintuniverset.
Men der er altså flere udstillinger at se.
Desuden kan følgende nævnes: I den mindste af gastankene finder man kunstudstilling af fortrinsvis lokale kunstnere. Ved museets indgang er der en lille butik med bøger, hæfter og ting om energi. Til højre for indgangen finder man Minibyen, som viser Hobro Adelgade omkring 1900. I Gasmuseets gård finder man et stort relief med titel: Fra dinosaur til robot. Lavet 2003 af Britta Madsen og Søren Gøttrup sammen med 5. klasser fra Hobro.
50 m fra Gasmuseet ned mod vandet finder man Hobro træskibsværft grundlagt 1849.
RESTAURANT BRAMSLEV BAKKER www.restaurant-bramslevbakker.dk . Restauranten ligger ca. 8 km fra Gasmuseet på nordsiden af Mariager Fjord i et meget smukt landskab med en fantastisk udsigt.
Venlig hilsen og god tur
Ole Øhlenschlæger Madsen
Formand.
INDBYDELSE TIL TRAVETUR I RISSKOV MED UDSIGT OVER AARHUSBUGTEN
tirsdag den 24. maj 2011 kl. 10.30.
Turen gennemførtes med 19 deltagere hvoraf nogle få kun deltog i frokosten.
Vi starter med at gå gennem skoven til Stationsgade og derfra til stranden, som vi følger hele vejen til Åkrogen og for dem, der vil slutte turen med at spise frokost, videre til Egå Marina. Frokosten er for egen regning!
Turen er ca. 7 km og let at gå, fordi stranden i Risskov er flad og hårdt presset, især hvis man går helt nede i vandkanten. Hvis man synes, turen bliver for lang, er der mulighed for at køre til Bellevue strand og møde resten af gruppen der (på selve stranden) ca. kl. 11 eller Åkrogen ca. kl. 11.45. Ring evt. til 24483344 for at få at vide præcis hvor gruppen befinder sig.
Vi, der vil gå hele turen, mødes kl. 10.30 på Dr. Margrethes Vej på skovsiden neden for Otte Ruds Gade, hvor der er tunnel under Dr. Margrethes Vej. Med lidt held kan man parkere i bunden af Otte Ruds Gade. Ellers kører flere busser fra Park Allé ad Dr. Margrethes Vej og stopper ved Otte Ruds Gade, f.eks. linie 6 kl. 10.05 og linie 9 kl. 10.22. Vi sikrer os, at disse to busser er kommet, inden vi går. Under alle omstændigheder og uanset vejret vil en af os fra bestyrelsen være til stede og gå med på turen.
På hjemturen kan man tage linie 6 fra Åkrogen. Den standser både ved Bellevue og Otte Ruds Gade, hvis nogle af jer skal hente bil. Der er også mulighed for at tage linie 56 fra marinaen ind til byen.
Restaurant Egå Marina byder på flere forskellige frokostretter. Se www.egaamarina.dk. Hvis I, efter at have kigget på spisekortet, allerede nu kan sige, hvad I gerne vil spise, så meddel venligst det sammen med tilmeldingen. Så sparer I ventetid i restauranten.
Tilmelding er kun nødvendig for dem, der vil spise frokost på restauranten. I så fald skal vi have besked senest torsdag den 19. maj 2011 på ankerstjerne@email.dk eller telefon 86146582.
Vel mødt!
Bestyrelsen
Arrangementet gennemførtes med ca. 80 deltagere
Der indbydes til
Besøg hos Arkitektfirmaet C. F. Møller a/s.
Torsdag 28. april kl. 16.00 – 18.00 Europahuset, Europaplads 2 - 9, 8000 Århus C.
Der er plads til godt 60 medlemmer. Så det bliver - FØRST TIL MØLLE -.
Send venligst en mail til ankerstjerne@email.dk eller ring 86146582 senest onsdag den 20. april.
Arkitekt Mads Møller har meget venligt åbnet sin tegnestue for NESTOR.
Vi har givet arrangementet overskriften:
VISIONER FOR PLANLÆGNINGEN AF FREMTIDENS AARHUS - set fra toppen af Europahuset.
Mads Møller vil delagtiggøre os i sine tanker om fremtidens Aarhus. Mads vil også fortælle om C. F. Møller, om Arkitektfirmaet C. F. Møller og om firmaets udvikling til et stort internationalt firma. Men hovedvægten vil altså blive lagt på Aarhus-visionerne.
Apropos – set fra toppen af Europahuset – glæd jer til en af byens flotteste udsigter.
Der vil blive budt på kaffe/te + småkager i en pause.
ORDINÆR GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 14. APRIL 2011
MED FORUDGÅENDE ARRANGEMENT
GENERALFORSAMLING
Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling torsdag den 14. april 2011, jf. nedenstående dagsorden, der er fastsat under henvisning til foreningens vedtægter. Se evt. hjemmesiden www.nestor.au.dk
Generalforsamlingen afholdes kl. 17 i auditorium I på Kemisk Institut.
FORUDGÅENDE ARRANGEMENT
Vi mødes i kantinen på Kemisk Institut. Fra kl. 15 vil der være kaffe og som vanligt napoleonskager.
Kl. 16 vil professor, lic.scient. FREDDY BUGGE CHRISTIANSEN, Bioinformatics Research Centre (BiRC) holde et foredrag også i auditorium I.
Foredraget:
Evolution - den forudsigelige vilkårlighed
Livets udvikling gennem Jordens historie fascinerer. Den lange rejse fra simple bakterier til den levende natur vi ser i dag er præget af tilfældigheder og uheld, men er dog styret af lovmæssigheder – det Darwin kaldte naturlig selektion. Vores afstamning kan spores gennem livets udvikling, som er en naturlig forlængelse af beskrivelser af vores familiestamtræ og vores historie – helt igennem præget af tilfældigheder, som bliver til held eller uheld i bagklogskabens klare lys. Vi er her, men hvad nu hvis Hannibal havde vundet over Rom?
Foredraget beskriver mekanismerne i evolutionen og fokuserer på de nyeste opdagelser baseret på DNA-teknologi.
Af hensyn til kaffen vil vi gerne vide, senest torsdag den 7. april, hvor mange der kommer. Besked pr. mail til ankerstjerne@email.dk eller telefon 86146582.
INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING
DAGSORDEN:
1) Valg af dirigent
2) Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed
3) Godkendelse af revideret regnskab vedr. 2010, se nederst på siden
4) Fastsættelse af kontingent for 2012.
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 100 kr. årligt.
5) Formandsvalg
Den nuværende formand fratræder på grund af bortrejse. Der skal derfor vælges ny formand frem til generalforsamlingen 2012.
Bestyrelsen foreslår professor Ole Øhlenschlæger Madsen (Økonomisk Institut, afdelingen for virksomhedsledelse) til formandsposten.
6) Valg til bestyrelsen
På valg er:
3 bestyrelsesmedlemmer:
Birte Poulsen, modtager genvalg
Margit Ankerstjerne, modtager genvalg
Bodil Robertsen, modtager ikke genvalg
2 bestyrelsessuppleanter:
Anné Møller-Larsen, modtager genvalg
Helga Lund, modtager ikke genvalg
Revisor Finn Pedersen, modtager genvalg
Revisorsuppleant Henning Mogensen, modtager genvalg.
7) Eventuelt
NB: I henhold til vedtægterne er kun de medlemmer der har betalt kontingent inden udgangen af februar måned indkaldt til generalforsamlingen
Regnskab for 2010 | ||||
Indtægter | ||||
Medlemskontingent | 26.600,00 | |||
Arrangementer | 29.805,00 | |||
Renter | 21,52 | |||
56.426,52 | ||||
Udgifter | ||||
Generalforsamling | 2.209,00 | |||
Bestyrelsesmøder | 725,00 | |||
Arrangementer | 40.854,35 | |||
Administration | 1.604,95 | |||
45.393,30 | ||||
Årets resultat | 11.033,22 | |||
Kapitalkonto | ||||
| Egenkapital primo | 48.301,84 | ||
| Årets resultat | 11.033,22 | ||
Egenkapital ultimo | 59.335,06 | |||
Balance | 59.335,06 | 59.335,06 | ||
| ||||
Status | Aktiver | Passiver | ||
Bank 3635173998 | 100,00 | |||
Bank 3635127465 | 61.080,06 | |||
Forudbetalt kontingent | 750,00 | |||
Ubetalte regninger | 1.095,00 | |||
Formue | 59.335,06 | |||
61.180,06 | 61.180,06 | |||
|
| |||
Ovenstående regnskab er dags dato revideret. | ||||
Bilag fundet til stede og i orden. | ||||
Bankbeholdning konstateret. Aarhus, den 1. marts 2011 Finn Pedersen og Henning Mogensen Revisorer |
Arrangementet gennemførtes med 50-60 deltagere.
Der indbydes til arrangement om THYCO Brahe. Hans liv på Hven og død i Prag.
Foredrag ved lektor, cand.mag. JENS VELLEV, Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi.
TORSDAG DEN 3. MARTS 2011, kl. 16 til 18
I auditorium I på Kemisk Institut. Med efterfølgende spisning i Kemisk Instituts kantine kl. 18.30 til 20.30.
TILMELDING Hvis du ønsker at deltage i spisningen indbetales 90 kr. senest TIRSDAG DEN 22 FEBRUAR til Nestors konto: reg. nr. 3635, kto. nr. 3635 127465. Fristen skal overholdes.
For at vi kan identificere de medlemmer, der har betalt, er det VIGTIGT at medlemmets fulde navn oplyses ved indbetalingen. Sker overførslen via netbank skal navnet stå FØRST under Meddelelser til modtageren.
JENS VELLEV, 2010 initiativtager til åbningen af Thyco Brahes grav i Prag, har også været iniativtager til renæssanceåret og middelalderåret, og har været med til grundlægning af Saltcentret i Mariager, for blot at nævne nogle af hans projekter. Se iøvrigt
http://person.au.dk/da/jens.vellev@hum.au.dk/cv eller
http://person.au.dk/da/jens.vellev@hum.au.dk/act
Hunanioras hjemmeside om gravåbningen, se http://humaniora.au.dk/
MENU:
Dagens ret.
1 øl/vand. Kaffe/the og småkager.
Arrangementet gennemførtes med ca. 60 deltagere, hvoraf ca. 45 deltog i spisningen.
Der indbydes til besøg på STENO-museet
TORSDAG DEN 27. JANUAR 2011, kl. 16 – 18
med efterfølgende spisning i Matematisk Instituts kantine kl. 18.30 til 20.30
TILMELDING KAN FØRST SKE EFTER 1. JANUAR 2011.
Hvis du ønsker at deltage i spisningen indbetales 120 kr. senest TIRSDAG DEN 18 JANUAR til Nestors konto: reg. nr. 3635, kto. nr. 3635 127465. Fristen skal overholdes.
For at vi kan identificere de medlemmer, der har betalt, er det VIGTIGT at medlemmets fulde navn oplyses ved indbetalingen. Sker overførslen via netbank skal navnet stå FØRST under ”Meddelelser til modtageren”.
Vær venlig at sende en mail til ankerstjerne@email.dk eller ring 86146582 senest 18 januar, hvis du ønsker at deltage i besøget på Steno-museet UDEN spisning.
Morten Skydsgaard byder velkommen. Derefter opdeles vi formentlig i 2 grupper. Den ene gruppe begynder i museets medicinhistoriske afdeling under ledelse af Morten Skydsgaard mens den anden gruppe ser på vinterstjerner i planetariet under ledelse af Ole J. Knudsen. Efter en kort pause bytter de to grupper.
Medicinhistorie
Morten Skydsgaard: Da vor tids medicin blev moderne.
Hvilke interessante udviklinger fandt sted i slutningen af 1800-tallet
og første halvdel af 1900-tallet, da den moderne, hvidkitlede læge fik
succes med at finde biomedicinske forklaringer på sygdom i mikroskopets
øje eller det molekylærbiologiske laboratorium?
I rundvisningen vil jeg også komme ind på den medicinske tradition, som
ebbede ud i løbet af 1800-tallet og som stadig lever videre i vor tids
folkemedicin.
Planetariet
Planetarieleder Ole J. Knudsen fortæller om stjerner og planeter på vinterhimlen, lidt gamle myter og lidt om stjernebilledernes kulturhistorie.
Byhimlen er fyldt med lys og dis, men under planetariekuplen kan vi se vinterhimlens stjerner som stod vi i mørket langt ude på landet. Og så sidder man behageligt tilbagelænet, og endda uden at få kolde tæer.
MENU: Klar suppe med kødboller, melboller og urter + lun flutes.
Hønsekød og oksebryst i peberrodssauce med hvide kartofler
1 øl/vand. Kaffe/the og småkager.