NESTOR 13. april 2026
Referat af bestyrelsesmøde nr. 178 den 9. april 2026.
Til stede: Jens Winther, Jytte Kragelund, Lisbeth Heilesen , Johnny Laursen og Kirsten Neuhauge. Der var afbud fra Viggo Nielsen og Erik Meineche Schmidt.
Vi tog en gennemgang vedr. generalforsamling, som holdes den 21. april. Som altid starter vi med kaffe og napoleonskage i Kemisk Kantine, hvorefter der er foredrag fra ca. Kl. 16 til kl. 17, hvor generalforsamling holdes.
Der er 33 tilmeldte til generalforsamling, men der er stadig nogle dage til frist for tilmelding udløber. Der er tilmeldte, som Jens ikke kunne se på medlemslisten. Vi talte om, at vi måske skulle udsende en rykker til, men kom ikke videre med det.
Kirsten Jensen har accepteret at indtræde i bestyrelsen som suppleant.
Revisorer: Henning Mogensen har accepteret at genopstille som suppleant, men vi har endnu ikke hørt fra Finn Pedersen. Jens vil spørge, når han mødes med dem for at gennemgå regnskab.
Vi talte om, at vi skal forsøge at være på forkant med arrangementer, evt. at vi har en plan for arrangementer for det kommende halve år.
Johnny vil rykke Ulrik Haagerup vedr. foredrag. Johnny har fået accept fra Casper Andersen om foredrag i efterår 2026.
Vi aftalte på sidste møde, at en forårstur skal være til Lille Vildmose. Jytte har talt med Centret og afventer datoer for guide til tur i egen bus. Entre er kr. 80 og en guide som kører med i egen bus koster kr. 2.500. Vi kan få frokost i Lille Vildmose.
Regnskab. Der er desværre et underskud, da indtægter til Nytårskuren i januar 2026 er på regnskab for 2025, mens udgifterne først kommer på regnskab for 2026. For at bedre på regnskab talte vi om, at drikkevarer kan lægges på deltagerudgiften, således at entre, mad og drikkevarer betales af deltagerne. Foreningen plejer at betale drikkevarer samt bus.
Vi vil gerne have flere medlemmer. Der er tiltag for at gøre opmærksom på Nestor, både i form af kontakt til Rektor, kontakt til Omnibus m.v. Johnny har foreslået, at institutlederne indrykker en tekst vedr. Nestor i deres nyhedsbreve. Lisbeth har skrevet en tekst, som institutlederne kan bruge.
Universitetsbyen er snart beboet. Vi håber, at Nestor kan invitere på guidet tur i Universitetsbyen i september, hvilket kan være udflugt for efteråret.
Vi har også talt om en guidet tur til kunst på AU. Johnny foreslår, at forperson for Kunstudvalget, Lotte Philipsen, kontaktes.
Vi har længe talt om foredrag vedr. AI. Anja Bechmann kan være et emne.
Næste møde torsdag den 7. maj 2026
Kirsten Neuhauge, Referent
NESTOR 7. marts 2026
Referat af bestyrelsesmøde nr. 177 den 5. marts 2026.
Til stede: Erik Meineche Schmidt, Jens Winther, Viggo Nielsen, Jytte Kragelund, Lisbeth Heilesen og Kirsten Neuhauge. Johnny Laursen deltog via telefon.
Johnny har kontakt til Ulrik Haagerup, som p.g.a. udlandsophold først kan holde foredrag i april måned, hvilket vil passe med generalforsamling, som ifølge vedtægter skal holdes i april. På sidste møde talte vi om, at generalforsamling kan holdes den 23. april, men det kan også være en dag i uge 16. Indkaldelse skal ske 15 dage før generalforsamling holdes, så Johnny vil tale med Ulrik Haagerup om dato.
Johnny vil spørge Casper Andersen, om han vil holde foredrag i efteråret over emnet Teknologihistorie.
Kirsten vil udsende rykker til de medlemmer, som endnu ikke har betalt kontingent for 2026. Udkast til skrivelse sendes rundt til godkendelse/ændring. Det drejer sig om ca. 80 medlemmer.
Udflugt i maj: valget faldt på Lille Vildmose. Nestor var på udflugt dertil i 2008, men der er sket meget i området. Da vi kommer i bus, er der mulighed for, at en guide følger med i bussen på tur rundt i Vildmosen.
Jytte vil undersøge priser, guide m.v.
Da vi gerne vil have flere medlemmer, har vi talt om initiativer. Erik har kontakt til Omnibud vedr. en artikel om Nestor, men kontaktpersonen ved Omnibus har haft for travlt til at følge op på sagen. Desuden vil Rektor gerne talte med Erik om mulighed for information om Nestor. Johnny foreslår, at institutledernes nyhedsbrev, som udsendes en gang om måneden, tages i brug. Lisbeth vil skrive en tekst, som institutlederne kan bruge.
Erik havde fået en henvendelse fra Jørgen Bæk, som har drevet Matematisk Kantine i 34 år. Jørgen Bæk spørger, om han kan blive medlem af Nestor, da han gerne vil bevare kontakten til AU. Vi har tidligere talt om medlemmer, som ikke direkte har været ansat ved AU, som f.eks. Naturhistorisk Museum, og der har været enighed om, at hvis nogle ønsker at være medlem af Nestor, er de velkommen.
Til generalforsamlingen skal vi have afklaret, hvem der er på valg. Ved Aases død blev der en plads ledig, som Lisbeth har udfyldt på bedste vis, men hun ønsker desværre ikke at indtræde i bestyrelsen, men vil fortsat vedligeholde hjemmesiden. Lisbeth havde et par forslag, hvor Erik vil tage kontakt. Vi har tidligere talt om, at kontingent skal hæves til kr. 300.
Vi har talt om rundvisning i Universitetsbyen, når der var mulighed for det. I maj skal BSS være på plads, hvilket gør, at vi håber på at kunne invitere på rundtur i juni. Vi vil gerne have en guide med, som kan fortælle om projektet. Johnny foreslår, at dekan Thomas Pallesen kontaktes. Hvis Thomas Pallesen ikke vil/kan, vil han kunne henvise til en anden, som f.eks. prodekan for uddannelser.
Næste møde: 9. april 2026
Kirsten Neuhauge, Referent
NESTOR 10. januar 2026
Referat af bestyrelsesmøde nr. 176 den 5. februar 2026.
Til stede: Jens Winther, Viggo Nielsen, Jytte Kragelund og Kirsten Neuhauge. Erik Meineche Schmidt, Johnny Laursen og Lisbeth Heilesen (ferie)var fraværende.
Vi talte om foredrag i uge 10, men er desværre kommet i tidsnød. Vi foreslår, at foredrag udskydes til uge 11, og at Johnny kontakter Casper Andersen eller alternativt Ulrik Haagerup, afhængig af hvem der har tid.
Susanne Vase, et medlem som vi desværre har et mailproblem med. Hun modtager ikke altid udsendelse via ForeningLet, men vi ved ikke, hvor problemet er. Susanne sendte mail til Kirsten vedr. manglende mailmodtagelse og foreslog samtidig, at vi skulle have en rundvisning i Universitetsbyen. Kirsten svarede, at det var et arrangement, som vi ville indbyde til, når mulighed for rundvisning er på plads.
Vi talte på sidste møde om rundvisning til Kunst på AU. Maj måned kan være et godt tidspunkt. Vi kan booke guidet rundvisning via Besøgstjenesten, AU.
Vi skal have generalforsamling i april. Vi talte om den 23. april, hvis dette godkendes af de øvrige medlemmer. Forelæser kan evt. være enten Casper Andersen eller Ulrik Haagerup, afhængig af hvilken af disse, som kan forelæse i uge 11.
For længe siden talte vi om en tur til Odense. Turen skulle gå til det nye H.C. Andersen Museum og besøg på Odense Universitet, hvis Erik kan finde nogen, som vil tage i mod os. Da der er ca. 1 ½ times køretur til Odense, må det vel være den lange tur. Skal det være i maj/juni eller august.
Vi talte om forelæsere inden for Health. Kirsten foreslog Anders Nykjær, som er ved Biokemisk Afd. med forskning indenfor hjerneforskning. Desuden foreslog Kirsten Per Bendix Jeppesen, som er ansat ved Klinisk Institut, men arbejder ved en Medicinsk afd. med Diabetes og ernæring (herunder kunstige sødemidler som Stevia). Jytte foreslog Jacob Giehm Mikkelsen, genterapi og og genteknologi., ansat ved Biomedicinsk Institut.
Næste møde: 5. marts 2026 kl. 10.00.
Kirsten Neuhauge, Referent
NESTOR 27. januar 2026
Referat af bestyrelsesmøde nr. 175 den 15. januar 2026.
Til stede: Jens Winther, Viggo Nielsen, Jytte Kragelund, Lisbeth Heilesen og Kirsten Neuhauge. Erik Meineche Schmidt og Johnny Laursen var fraværende.
Bestyrelsesmødet var udskudt en uge p.g.a. sygdom og dårligt vejr.
Nytårsarrangementet den 8. januar 2026 var fint med stort antal deltagere. Rektor fortalte om AUs klargøring af hospitalsgrunden,hvor der dels renoveres og dels bygges nyt. Der tages hånd om de gamle bygninger, hvoraf nogle er fra omkring 1890. Nogle institutter er flyttet ind i Unversitetsbyen, som området kaldes. Rektor fortalte også om fremtidige planer. Campus området er meget skummelt om aftenen, hvorfor der bliver opsat belysning, således at området bliver attraktivt for alle. Dette skulle være færdigt i 2028, hvor AU kan fejre 100 års jubilæum. Selve Univesitetsbyen er først helt færdig i 2032.
Arrangement i uge 9 2026: Erik vil tænke over emne til foredrag og melde tilbage. Vi har tidligere talt om AU rumforskning eller AI. Arrangementet kan tidligst være dag i uge 9.
Viggo fortalte om booking af auditorier. Han har adgang til bookingsystemet, men kontakter også ansatte om nødvendigt.
Ved nytårsarrangementet blev der spurgt til kunst på AU. Vi talte om, at dette kunne være et emne til et arrangemetnt. Det vil være en god tur med guider fra Besøgstjenesten, AU.
Næste møde: 5. februar 2026 kl. 10.00.
Kirsten Neuhauge, Referent