Aarhus Universitets segl

Foredrag ”Kaffe, sundhed og sygdom” ved dr.med. Kjeld Hermansen

Det hævdes, at kaffe er usundt, øger risikoen for kræftsygdomme, hjertekarsygdomme og diabetes samt øger dødeligheden. Er det korrekt?

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 10. september 2024,  kl. 15:45 - 19:00

Sted

Kemisk Auditorium, lokale 1514-213

Først i 1600-tallet når kaffen til Danmark. Og her har den haft en omtumlet tilværelse. Kaffen er gået fra at være en yndet kongedrik og en drik for det bedre borgerskab, som blev forbudt for bønder. Den har været en mangelvare under krige. Og den er blevet brugt af afholdsbevægelsen til at dæmme op for drukkenskab.

Danskerne drikker kaffe, fra de står op, til de går i seng. Kaffedrikning får dog ofte en advarende finger med på vejen. Det hævdes, at kaffe er usundt, øger risikoen for kræftsygdomme, hjertekarsygdomme og diabetes samt øger dødeligheden. Er det korrekt? Kjeld Hermansen kigger myterne efter i sømmene og fortæller også om sin egen forskning i kaffe og diabetes 

Kjeld Hermansen, dr.md., er speciallæge i intern medicin samt hormonsygdomme og diabetes. Var overlæge på diabetesafdelingen på Aarhus Amtssygehus fra 1991 – 2019, og har siden 2006 været adjungeret professor ved København Universitet inden for klinisk ernæring, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Han har været en af krumtappene i en række større nationale og internationale forskningsprojekter og -samarbejder om ernæring til personer i risiko for diabetes. I 2023 var Kjeld Hermansen medforfatter til de nyeste Europæiske guidelines om kost til personer med diabetes og udgav tillige tænkepausen ”Kaffe”. 

Mødetid og sted: Tirsdag den 10. september  2024 kl. 15.45 i Kemisk Auditorium, lokale 1514-213, med efterfølgende spisning i Kemisk Kantine.

Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 3. september  2024.

Hvis man ønsker at deltage i spisning, sker tilmelding ved indbetaling af kr. 250,- til Nestors konto: reg. nr. 3635, kontonr. 3635 127 465. Ved indbetaling bedes navn opgivet. Evt. afbud sendes til aase.sorensen@me.com eller sms til 2335 1752. Vi vil også gerne have en tilkendegivelse, hvis I kun kommer til foredraget.

Parkeringslink:

https://parkcare.parkzone.dk/Link/?2f594937505844764e593662774f637050525a3663692b6d63476d4859533533

Med venlig hilsen

Erik Meineche Schmidt, formand