Aarhus Universitets segl

2022

Referater fra bestyrelsesmøder

5. maj 2022

Referat af bestyrelsesmøde nr. 135 den 5. maj 2022

Til stede: Aase Sørensen, Jens Winther, Erik Meineche Schmidt, Viggo Nielsen, Jytte Kragelund, Susanne Bødker og Kirsten Neuhauge.

Der var ingen kommentarer til referat fra bestyrelsesmøde nr. 134.

Nogle få har misforstået invitation til Rundvisning på Moesgaard med hensyn til ledsager. Det er kun medlemmer af Nestor, som kan deltage og, så der bliver givet afslag til de pågældende, som ønskede at tage ledsager med. Antal tilmeldte passer med 3 hold med guidet rundvisning, 1 hold, som kun kommer til rundvisning og 2 hold, som spiser bagefter.

Sandbjerg tur:

Viggo undersøger, hvorledes det fungerer med fri kaffe i bussen eller om det er nemmere at medbringe kaffe og rundstykker fra Matematisk Kantine, som vi plejer. Jens har rundvisning i Sønderborg på plads, og da det måske ikke er alle, som ønsker at deltage, er der aftalt 2 hold. Aftenarrangement med foredrag om grænseland mangler bekræftelse fra Carsten Porskrog Rasmussen. Susanne rykker.

Frokost på dag 2 rykkes til Ho Kro. Kirsten sender mail til Ho Kro med forespørgsel om plads, tidspunkt, deadline for bestilling af menu, da vi gerne vil bestille 2 forskellige menuer.

Sandbjerg skal have besked om værelsesbooking 2 måneder inden, og deadline for tilmelding sættes til 3. juni 2022. Der er 55 enkeltværelser. Pris fastsættes til kr. 1.400,00 pr. person. Jytte skriver indbydelse.

Fremtidige arrangementer:

September/oktober: Ole Bækgaard sættes på standby. Alternativ er Mogens Christensen, som Erik kontakter vedr. foredrag. 22. november:

Forelæsning af Peter Viggo Jacobsen, Forsvarsakademiet. December:

Peter Vuust kan være emne til julearrangement. Erik vil kontakte ham.

Aase har a jourført listen over fremtidige arrangementer.

Næste møde: 9. juni 2022.

Kirsten Neuhauge, Referent

7. april 2022

Referat af bestyrelsesmøde nr. 134 den 7. april 2022

Til stede: Aase Sørensen, Jens Winther, Erik Meineche Schmidt, Viggo Nielsen, Jytte Kragelund og Kirsten Neuhauge. Der var afbud fra Susanne Bødker.

Der var ingen kommentarer til referat fra bestyrelsesmøde nr. 133.

Arrangementet  i marts med Thomas Jensen var vellykket.

Generalforsamling 20. april 2022 er på plads.

Rundvisning bag kulisserne på Moesgaard.

Jytte har fået endelig aftale om rundvisning den 11. maj 2022 kl. 16 på plads.

Der er aftalt 2 guider med 20 deltagere pr. hold og evt. ekstra rundvisning. Nestor betaler guider.

Mange har sikkert medlemskab til Moesgaard Museum og kan medbringe en gæst. I invitationen vil man blive bedt om at meddele, om man er medlem, således at man ved, hvor mange der skal betales entre for. Nestor betaler entre. Efter rundvisning er der buffet i cafeteriet, man betaler maden og Nestor betaler drikkevarer.

Invitation udsendes umiddelbart efter påske, og deadline er 2. maj, da Moesgaard skal have besked om antal en uge før arrangementet.

Sandbjerg tur 23. og 24. august 2022.04.

Jens har undersøgt mulighed for byvandring i Sønderborg. Der er 2 ruter:

Den gamle bydel

På langs.

Man forventer ca. 50 deltagere, og der deles i 2 grupper. Pris er kr. 1.000,00 pr. guide. Der kan være 56 i en bus, og hvis der deltager op til 56, vil grupper blive lidt større, men det er ikke sikkert, at alle ønsker at deltage i byvandring.

Efter middag vil Jytte kontakte Carsten Porskrog Rasmussen, Sønderborg Museum vedr. foredrag om Grænselandet.

Tidsplan kopieres efter Sandbjerg tur i 2018.

På dag 2 er der afgang fra Sandbjerg kl. 10, hvor turen går til Blåvand. Først er der frokost i Blåvang, dernæst er der rundvisning i Tirpitz kl. 13.30. Efter rundvisning går turen hjem til Aarhus.

Kirsten Kontakter Cafeteriet i Blåvand Golfklub, som åbner i påsken efter ombygning.

Der vil blive orienteret om turen på Generalforsamlingen.

Fremtidige arrangementer:

September/oktober: Ole Bækgaard har endnu ikke meldt tilbage om tidspunkt for forelæsning.  Alternativ er Mogens Christensen eller John Thøgersen.

22. november: Forelæsning af Peter Viggo Jacobsen, Forsvarsakademiet.

December: Peter Vuust kan være emne til julearrangement.

Aase har fået en henvendelse fra Motionscentret, som gerne vil informere vore medlemmer om muligheden for at blive medlem af centret. Man skal være medlem af Nestor for at kunne bruge Motionscentret, men efter ny ansat i Motionscentret, kniber det lidt med tjek af lister. Aase kontakter Motionscentret.

Vedr. nye medlemmer: Der plejer at blive udsendt brev til fratrædende, som opfylder betingelser for at blive medlem af Nestor. Erik vil kontakte Birgit Roesen, Personalejura vedr. lister, når der er fratrædelser.

Næste møde: 5. maj 2022.

Kirsten Neuhauge

Referent

3. marts 2022

Referat af bestyrelsesmøde nr. 133 den 3. marts 2022

Til stede:

Aase Sørensen, Jens Winther, Susanne Bødker, Jytte Kragelund og Kirsten Neuhauge. Der var
afbud fra Erik Meiniche Schmidt og Viggo Nielsen.

Der var ingen kommentarer til referat fra bestyrelsesmøde nr. 132.

Arrangementet den 23. februar var vellykket. Det var et godt foredrag og et fint tapasbord.

Foredrag i marts 2022.
Ole Bækgaard har meddelt, at han desværre ikke har tid før i efteråret 2022. I stedet vil Viggo tale med
Thomas G. Jensen eller Mette Nygaard, om en af disse har mulighed for at holde foredrag i marts i stedet.
Hvis dette ikke er muligt, er der enighed om at droppe arrangement i marts.

Generalforsamling 20. april 2022.
Aase mangler bekræftelse fra den ene revisor, ellers mangler der lokalereservering og bestilling af kaffe
med napoleonskager hos Kemisk Kantine.

Rundvisning bag kulisserne på Moesgaard.
Jytte har fået bekræftelse, forslag til datoer og pris fra Moesgaard. Der skal afklares, om prisen er excl.
Entre til Moesgaard. Man blev enig om rundvisning den 11. maj 2022. Mange har evt. kort eller
medlemskab til Moesgaard, hvor man må tage en gæst med, så man kan klare entre på den måde.
Nestor betaler for rundvisning og mad, mens man selv betaler drikkevarer og evt. entre.

Sandbjerg. 23. og 24. august 2022.
Afgang fra Aarhus sker, således at man er på Sandbjerg inden frokost. Efter at man har fået tildelt værelse
og spist frokost, går turen til Sønderborg, hvor der arrangeres byrundvisning.
Susanne vil undersøge, om der vil være mulighed for at få foredrag om Grænselandet om aftenen.
Næste dag går turen mod Tirpitz med frokost på Blåvandshuk Golfklub.

Næste bestyrelsesmøde er 7. april 2022.

Kirsten Neuhauge
Referent

3. februar 2022

Referat af bestyrelsesmøde nr. 132 den 3. februar 2022

(Zoom-møde den 6. januar 2022 var af så kort varighed, at det ikke medregnes som ordinært bestyrelsesmøde).

Til stede: Erik Meineche Schmidt, Aase Sørensen, Jens Winther, Viggo Nielsen, Susanne Bødker og Jytte Kragelund. Afbud fra Kirsten Neuhauge.

Julearrangement med ledsager blev som bekendt udskudt pga. coronanedluking. Efter tilsagn fra Søren Rud Keiding planlægges dette arrangement nu til den 23. februar 2022 med samme program, dog med start kl. 16.00. Viggo aftaler med Eva fra Kemisk Kantine, og Jytte laver ny invitation.

Viggo kontakter Ole Bækgaard for at høre, om han stadig har mulighed for at holde sit foredrag ”Fysisk aktivitet og det gode liv - Fra biomedicin til folkesundhed” den 22. marts 2022 (alternativt den 15. marts ’22).

Generalforsamling den 20. april 2022 med foredrag ved Brian Bech Nielsen.

Jytte kontakter Moesgaard Museum for at arrangere et besøg ”bag kulisserne” den 25. maj 2022 (alternativt den 18. maj). Det undersøges samtidig om vi kan reservere plads i caféen til efterfølgende spisning).

Bestyrelsen var enige om at udelade en busudflugt i foråret, da en del medlemmer nok stadig er påpasselige i forhold til smitterisiko.

Nestor havde modtaget en henvendelse om muligt samarbejde fra Peter Aastrup, som overvejer at starte en lignende forening for tidligere medarbejdere fra DMU og AU på Risø. Bestyrelsen var umiddelbart åbne over for ideen, men var samtidig enige om, at et sådant samarbejde kræver nærmere forventningsafstemning, som man siger. Erik og Aase vil tage den indledende kontakt.

På næste møde skal Sandbjerg-turen planlægges i detaljer, således at vi kan have et program klar til Generalforsamlingen. Jens undersøger muligheder for besøg i Sønderborg 1. dags eftermiddag. Besøg på Tirpitz på hjemvejen skal nok rykkes, så frokosten kan indtages inden besøget. Og endelig skal det overvejes, om vi skal have et aftenprogram i forbindelse med festmiddagen.

Til sidst: Nu hvor forårsprogrammet næsten er på plads, må vi gerne begynde at tænke på emner til efterårets program.

Næste møde: torsdag den 3. marts 2022 kl. 10.

Referent: Jytte Kragelund